
Tilhører Tonny Nielsen, som beretter:
Denne akvarel af Søren Lund er dateret 16. april 1912, og forestiller gårdspladsen bag Peter Liepps hus i Dyrehaven. Det særlige ved denne indramning er at der er glas på begge sider, idet kunstneren har tegnet en smuk skitse af 2 heste på bagsiden af det samme ark, måske en begyndelse til et andet motiv da der er svage linier som tyder på dette.

Hermed bagsiden af indramningen af samme ark, som er beklædt med glas. Den angivne adresse er muligvis en køber af billedet eller måske anført som en slags tyverisikring.